Kajaktur til den Svenske Skærgård

kr.990,00

15.-17. august 2025

Ikke på lager

Visa Mastercard PayPal
Oversigt
Yderligere info
Reviews

Weekendkajaktur i den vestlige skærgård ved Orust

Tag med på en uforglemmelig weekend i den smukke, vestsvenske skærgård i samarbejde med Fritidskajakker! Vi har sammensat tre guidede kajakture, hvor du oplever imponerende klippekyster, små øer og et rigt fugleliv – alt sammen i godt selskab.

Denne tur minder om vores populære weekendkajaktur i den sydsvenske skærgård, men ruten i Orust-området kan være en anelse mere krævende, både fysisk og teknisk.

Om turen

  • Sted: Nordvestlige Orust med base på Vindöns Camping – kun 4-5 timers kørsel fra København

  • Varighed: 3 guidede dagsture fordelt over weekenden

  • Guider: Thomas & Søren

  • Udstyr: Du kan medbringe din egen havkajak eller leje en stabil model fra Fritidskajakker

Forudsætninger for deltagelse

Denne tur er for dig, der har god erfaring med havkajak og har roet mange ture før. Der kræves ikke IPP2 eller lignende certifikater, men du skal være tryg ved at ro i forskellige vejrforhold.

Oplev skærgårdens magi, frisk luft og ro på vandet – en weekend, der lader både krop og sind op.

Området – Vindöns Camping & den vestlige skærgård

Vi har valgt Vindöns Camping som base for weekendens tre kajakture. Herfra kan vi – afhængigt af vejret – sejle ud i den ydre skærgård mod vest eller glide gennem smalle fjorde i retning mod Lysekil. Området byder både på læ for vestenvinden og på storslåede naturoplevelser.

Vi kender farvandet godt og kan tilrettelægge ruter i forskellige længder, typisk mellem 15 og 30 km pr. dag, med hyggelige pauser undervejs. Turplanen lægges sammen fredag middag samt om morgenen lørdag og søndag. Vi starter ikke nødvendigvis fra Vindön hver gang, men kan med kajaktrailer køre til andre gode udgangspunkter som Ellös, Hälleviksstrand eller Kungsviken – altid med vejret i tankerne.

Faciliteter & forplejning
Vindöns Camping er den største campingplads på denne del af Orust og tilbyder både hytter og et hyggeligt fælleshus, hvor vi samles til måltiderne.

Booking: Efter tilmelding til turen booker du selv plads via Vindöns Camping & Marina

Fællesspisning: Vi laver og spiser aftensmad sammen fredag og lørdag, samt morgenmad lørdag og søndag. Til kajakturene smører vi hver især madpakke/sandwich.

Indkøb: Fritidskajakker sørger for indkøb til fælles morgen- og aftensmad (salat og kartofler). Du medbringer selv kød/pølser til grillen, madpakkeingredienser og drikkevarer. Kaffe, te og mælk er inkluderet.
Pris for fællesmåltider: Ca. 200 kr. pr. person (betales særskilt).
Her får du en base med både komfort og fleksibilitet – og perfekte rammer for en aktiv weekend i skærgården.

Praktisk

  • Gratis transport af egne og lejede kajakker til og fra turen. Fritidskajakker transporterer kajakkerne på kajaktrailer.
  • Samkørsel med 4 personer i bilerne anbefales hvis man vi spare 500 kr pr deltager.
  • Ro med sprayskirt eller hav regntøj med så I ikke bliver våde og kolde.
  • Vi medbringer vandtætte poser til reservetøj til dem der ikke selv har poser.

Program

Torsdag
Ankomst muligt fra kl. 15 for dem, der ønsker en rolig start på weekenden.

Fredag
Ankomst enten til frokost eller sidst på eftermiddagen
Eftermiddag: For dem, der ankommer til frokost (eller allerede torsdag), arrangerer vi en 4-5 timers kajaktur i nærområdet.
Aften: Fælles middag og gennemgang af de kommende dages program.

Lørdag
Kl. 07.00: Morgenmad, smøring af madpakker og fyldning af termoflasker
Kl. 09.00: Afgang på dagens ture. Deltagerne kan vælge mellem forskellige ruter – indenfor skærgården eller langs kysten – alt afhænger af vind- og vejrforhold.
Kl. 19.00: Fælles middag og aftenhygge.

Søndag
Kl. 07.00: Morgenmad, smøring af madpakker og check-ud fra værelserne
Kl. 09.00: Sidste kajaktur med valg mellem ruter af forskellig længde og sværhedsgrad
Kl. 15.00: Tilbage på campingpladsen, pakning af kajakker og afrejse.

Sikkerhed

Vi planlægger ruter med forskellig længde og sværhedsgrad, så alle kan være med. Undervejs mødes vi ved fælles pausesteder, hvorefter gruppen kan dele sig op. Turen er guidet, og Fritidskajakker står for sikkerheden.
Der kræves ikke IPP-certifikat, men du skal have god erfaring med havkajak og kende dine kræfter på vandet.

Aflysningspolitik

Deltagere: Afmelding muligt indtil 13. august – betaling refunderes.
Arrangør: Vi kan aflyse turen indtil 13. august, hvis vejrudsigten lover for meget blæst (over 5 m/s) eller kraftig regn. Alle betalinger refunderes, og vi dækker eventuelle udgifter til aflysning af værelser.

Yderligere information

Varighed

3 dage - den 15.-17. August 2025

Lokation

Vindöns Camping, Sverige
Kajakturene tager afsæt i forskellige steder i den Svenske Skærgård.

Personer

Turen gennemføres ved minimum 5 deltager og der er en max begrænsning på 20 personer. Der er ingen aldersbegrænsning.

Inkluderet

✔ Guidet tur i skærgården

Ikke inkluderet

❌ Transport (samkørsel anbefales)
❌ Kajak (Leje: +300kr)
❌ Forplejning (+200kr

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Kajaktur til den Svenske Skærgård”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad med disse ture?

New!

Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden

Surf Camp

Prisinterval: kr.3.995,00 til kr.5.399,00

Select options Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden

Select options Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden

Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden

Get Movin' Medlemskab

Fra: kr.150,00 / month

1 2 3