Når kroppen møder det kolde vand, får kroppen et kuldechok. Dette chok sætter gang i en masse processer i kroppen. I det øjeblik begynder man helt automatisk at gispe efter vejret og hyperventilere. Det vigtige for at få de gode helbredsfremmende virkninger ved vinterbadning er, selvkontrol. Det betyder at du skal gå i det kolde vand på en rolig og kontroleret måde, hvor du tager dybe vejrtrækninger. Du må gerne overdrive din vejrtrækning så længe at du prøver at slappe så meget af i kroppen som muligt.
Kroppen sørger for at holde de vitale organer varme, mens temperaturen på arme, ben, hænder og fødder falder.
Blodkarrene aktiveres
Blodkarrene ude i fingrene, armene og benene trækker sig sammen, så blodet løber mod de indre organer - blandt andet til hjertet, som begynder at slå hurtigere, så også blodtrykket stiger en smule. Når man kommer op af vandet, åbner alle karrene sig, og så får man den her varme fornemmelse, hvor blodet igen strømmer ud til fingre, tæer, arme og ben og ansigtshud, der kan give en lille prikken fornemmelse.
Sammentrækningen og udvidelsen af blodkarrene er en naturlig refleks, som blandt andet skyldes, at kroppen forsøger at holde på varmen. Jo mere du træner dette igennem vinterbadning, jo nemmere får du ved at holde varmen i kolde omgivelser idet du træner din krop til at være i de kolde temperaturer. Det hele handler om hjernen og hvad du træner den til at huske.
Du kan læse meget mere om hvordan du træner dig til det i artiklen om "Wim Hof metoden".
Lykkefølelsen
Imens kroppen oplever stress, udskiller kroppen også de hormoner som giver lykkefølelsen - det vi også kalder endorfiner, serotonin og dopamin.
Forskning har vist, at vinterbadning ved 14 grader kan øge dopaminniveauet med 250 procent. Ud over godt humør, så har lykkehormonerne også en bedøvende, næsten morfinlignende virkning på huden, så kulden ikke gør ondt.
Kroppen finder ro
Når kroppen ikke længere er stresset og har passeret overlevelses-fasen, aktiveres det parasympatiske nervesystem. Det gør at kroppen finder hvile, og cellerne repareres.
Fedtforbrænding
Forskning viser, at kuldechok kan sætte gang i forbrændingen ved at aktivere kroppens hvide fedtvæv og omdanne det til det fedtforbrændende brune fedtvæv. Dette sker når kroppen skal sætte gang i stofskiftet for at holde blodet varmt.
Denne process kaldes bruning og danske forskere fra Københavns Universitet har fundet ud af, at kuldechok får mus til at udskille et særligt protein, YBX1, der spiller en helt central rolle i fedtvævets skift fra hvidt til brunt.
Der er altså nogle som stiller spørgsmålstegn ved om det overhovedet er sundt at udsætte sig selv for en iskold dukkert.
Forskning har vist at immunsystemet bliver aktiveret, når kroppen udsættes for kortvarige kraftige stimuli. Og når man hopper i iskoldt vand, så får man gang i hele immunsystemet, og formentlig beskytter det i hvert fald mod øvre luftvejssygdomme. Faktisk har en epidemiologisk undersøgelse vist, at hyppigheden af øvre luftvejsinfektioner som forkølelse, bihulebetændelse og halsbetændelse faldt med 40 procent hos vinterbadere.
En anden undersøgelse peger på, at vinterbadning kan være gavnligt i forhold til type 2 diabetes, hvor man så at insulin-niveauet faldt hos personer, der vinterbader regelmæssigt.
Slutvis så er det vist at vinterbadere, som vinterbader regelmæssigt fryser mindre, når de er ude i kolde omgivelser. Det kan være en fordel, hvis man bor i lande, hvor temperaturen kan blive meget lav - Eksempelvis Finland, Grønland, og Rusland. Ud over at man som vinterbader får en anden fornemmelse af kulde, bliver man også bedre til at skrue op for det indre kraft/varmeværk og lave energi, så man undgår at ryste af kulde, og få hvide fingre m.m.
Opsummering af de helbredsfremmende effekter:
- Styrke immunsystemet
- Sænke blodtrykket
- Skabe mental balance
- Forebygge livsstilsygdomme
Men vinterbadning handler i ligeså høj grad om naturoplevelsen. Følelsen af at føle sig menneskelig ved at forenes med naturens element og evt dyrene (fulgene på vandet) og årstiderne, der skifter. Og så er der fælleskabet og hele det sociale aspekt hvor man kan drikke kaffe efterfølgende, eller sidde i sauna, hvis du er medlem i en forening.
Få at få de fysiologiske effekter af vinterbadning, kræver det blot at være i vandet i 2-3 minutter i vand der er 12 grader eller koldere. Du får ikke mere ud af at være i vandet i længere tid.
Det vigtige er at temperaturen på din hud når ned til 10-12 grader celsius - og hvordan ved du det? Du passerer stress-staget hvor huden begynder at prikke og når du når til det stage, hvor du føler at din krop er begyndt at slappe af, og huden ikke længere mærkes, og du måske kunne blive uendelig lang tid i vandet, så er det kun begyndelsen. Bliv ved lidt endnu.
Læge og ph.d. Susanna Søberg, der forsker i vinterbadning, anslår, at bader man 3 gange om ugen i samlet 11 minutter, vil man opnå de langvarige sundhedsfremmende effekter af det kolde gys, samt at du skal gentage det over minimum 4 måneder. Der er ingen grænser for hvor ofte du kan gøre det.
I Danmark har de fleste vinterbadeklubber sæson der starter 1. oktober, hvor badevandet typisk ligger omkring 10-15 grader og bliver gradvist koldere henover jul og nytår. Omkring marts måned begynder vandtemperaturen at stige mærkbart igen, og sæsonen slutter typisk 1. maj hvor abdevandet igen har nået en temperatur på 10-15 grader.
Vil du igang med vinterbadning kan du lære artiklen "Hvordan kommer jeg igang med vinterbadning".