Saunagus på Amager

Saunagus på Amager Strandpark - forkæl kroppen med wellness og afslapning

Oversigt

TILBUD: NU KUN 150kr. for ikke-medlemmer af Watersport Amager.
Medlemmer betaler fortsat kun 35,25kr. 

Saunagus i brændeopvarmet sauna-van på Amager Strandpark og tilbydes af Vinterbadeklubben Watersport Amager.

Til vores saunagus bruges udelukkende naturlige godkendte duftende aromaer til at udrense kroppen. Det foregår i en hyggelig mobil sauna-van med brændeopfyrret ovn, hvor vores gusmester arbejder med æteriske olier på saunaens varme ovn og svinger duften og varmen rundt i saunaen med en vifte. Duft og varme fordeles i hele saunaen, hvilket danner en behagelig stemning i saunaen. De æteriske olier giver en mild duft med varierende virkning af afslapning, ro, cirkulation samt fornyet energi og styrke. Oplevelsen giver et stort velvære, virker udrensende samt giver mere energi..

Gusmestrene har forskellige erfaringsniveau hvoraf nogle er nye og i læringsfasen. Vores gusmester guider dig igennem det kolde dyp og vejrtrækningen. Du kan også læse mere i artiklen om hvordan du kommer igang med vinterbadning.

Yderligere information

Saunagusen har en varighed på en time, opdelt i tre sessioner. Mellem hver session har du mulighed for at tage et dyp i det kolde vand (vintermad) og indtage medbragt væske. Tidspunkterne for arrangementet varierer afhængigt af den bookede tid, husk at møde op 5 minutter før aftalt tid. Saunagus foregår på Havkajakvej 6, 2300 København S (over for Inipi), i en mobil Saunavan med plads til 10 personer.

Du skal selv medbringe et håndklæde til at sidde på, en vandflaske, badetøj og eventuelt en badekåbe eller changing robe. Der er ingen specifikke krav for deltagelse, og alle er velkomne, uanset alder. Det er vigtigt at bemærke, at arrangementet kun gennemføres ved minimum fire deltagere. Der er også mulighed for at kontakte arrangørerne for booking af private grupper.

Book tid til saunagus her